
Min faglige tilgang
Min tilgang – dybere forståelse af pluralistisk praksis
Pluralistisk terapi er terapi, der tager udgangspunkt i dig. Den handler om, at ingen enkelt metode passer til alle. I stedet prioriterer tilgangen en etisk og klientcentreret ramme, hvor du og jeg i samarbejde finder frem til den måde, der giver mest mening for dig.
Nogle teoretiske grundpiller:
Del 1: Filosofi & etisk grundlag
Den pluralistiske terapi bygger på ideen om, at der ikke findes en sandhed eller metode, der altid virker . Men at mennesker er unikke og derfor kræver differentieret og fleksibel støtte. Det er terapi, der tager udgangspunkt i dig og sammen undersøger vi, hvad der føles rigtigt for dig og hvorfor.
Del 2: Samarbejdet og klientens perspektiv
Centralt i tilgangen er fælles beslutningstagning: Vi taler åbent om dine ønsker, mål og præferencer, og du inddrages aktivt i valg som fx metoder, forløbstype og tempo. Det styrker både din handlefrihed og vores fælles forståelse af, hvad der hjælper.
Del 3: Fleksibel praksis & løbende feedback
Pluralistisk praksis er ikke fastlåst i én metode. I stedet kan jeg trække på forskellige værktøjer — og når det giver mening, også på livsfaglige ressourcer som kultur, spiritualitet eller dagligdagshandlinger. Vi bruger feedback og metakommunikation undervejs til at følge med i, hvad der virker, så terapien kan forme sig omkring dig.


Hvad betyder det i praksis?
Min praksis bygger på en tillid til, at du er ekspert i dit eget liv. Forandring sker ikke ved at blive “fikset”, men ved at blive mødt med ægte nysgerrighed, respekt og fleksibilitet. Mit bidrag er at stille min viden, erfaring og metodekendskab til rådighed – og sammen finder vi det, der gør en forskel for dig.
Jeg trækker blandt andet på:
Psykodynamisk forståelse
For at skabe indsigt i gamle mønstre og relationelle erfaringer
Den person-centrede tilgang
Med fokus på nærvær, accept og selvforståelse
Kognitiv adfærdsterapi (CBT)
Når du har brug for konkrete redskaber og strukturer
Narrativ psykologi
Som hjælper dig med at mærke, hvem du er i dine historier
Formulation
En måde at sammenfatte og forstå sammenhænge i det, du oplever, så vi sammen kan få øje på mønstre og meningsfulde veje frem
Hvad kan vi arbejde med?
Den pluralistiske tilgang gør det muligt at arbejde med mange forskellige former for psykologisk smerte og indre uro. I min praksis møder jeg ofte mennesker, der kæmper med tankemylder, bekymringer, angst, tristhed, tomhed eller depression, indre uro, følelsen af at være forkert, lavt selvværd, skam eller oplevelsen af ikke at være god nok. Mange bærer også på ubehagelige oplevelser og traumer, som stadig sidder i kroppen og påvirker hverdagen. Og ikke mindst møder jeg mennesker, der skader sig selv – et område hvor jeg kombinerer min faglige viden med min egen levede erfaring. Det skaber en særlig forståelse og et trygt rum, hvor intet er forkert, og hvor vi sammen kan arbejde både med årsager, følelser og alternative måder at håndtere det svære på. Her møder du ikke én løsning, men en åben, undersøgende og respektfuld tilgang, der vokser ud af dine behov, ressourcer og erfaringer.


Læs mere om den pluralistiske tilgang
Hvis du er nysgerrig på det teoretiske fundament bag min måde at arbejde på, kan du læse mere om den pluralistiske tilgang til terapi via linket nedenfor. Tilgangen er udviklet og beskrevet af blandt andre professor Mick Cooper og bygger på idéen om, at der ikke findes én metode, der passer til alle. Men at meningsfuld terapi opstår i mødet mellem forskellige perspektiver, metoder og menneskers unikke behov.
Tag det første skridt mod forandring
Det begynder ofte med en enkelt samtale. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller hvis du vil høre mere om, hvordan jeg arbejder.
Jeg svarer, så hurtigt jeg kan og helt uden forpligtelse.

