
Priser – Støttende forældrerådgivning
1 session
1.200 kr.
5 session
5.500 kr.
10 session
10.000 kr.
Individuel forældrerådgivning – 1 session 2 timer
Prisen inkluderer tid til forberedelse og journalisering.
Forstå dit barn og stå stærkere selv
Når dit barn har det psykisk svært, kan det føles overvældende at skulle være den trygge, den stærke, og den der forstår. I rådgivningen får du støtte og redskaber til at forstå dit barns oplevelser – samtidig med at du bliver klogere på dine egne reaktioner og grænser.
Rådgivning med respekt for dig og din hverdag
Vi skaber et rum, hvor du kan være ærlig omkring det svære – uden skyld og uden dom. Forældrerådgivningen er tilpasset dine behov og giver dig ny indsigt og ro i relationen.
Støtte, der gør en forskel også mellem sessionerne
Du får faglig sparring og konkrete redskaber, du kan bruge derhjemme. Har du brug for støtte mellem sessionerne, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg ved, at det sjældent er fra 8 til 16, at livet gør mest ondt – derfor aftaler vi kontakt og opfølgning ud fra dine behov
Hvad betyder det at gå i støttende forældrerådgivning hos mig?
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om priser og booking, så du nemt kan planlægge din terapi.
Hvor meget koster forældrerådgivning?
En session varer 2 timer og koster 1200 kr.
Prisen inkluderer også tid til forberedelse og journalføring, så vi kan bygge videre fra gang til gang.
Tilbyder du rabat ved køb af flere sessioner?
Ja, du kan købe klippekort med rabat:
5 sessioner for 5.500 kr. – du sparer 500 kr.
10 sessioner for 10.000 kr. – du sparer 2.000 kr.
Det giver både økonomisk fordel og ro til et mere sammenhængende og kontinuerligt forløb.
Kan jeg ændre min tid?
Ja, du kan altid aflyse eller ombooke. Jeg ved, at livet med børn kræver fleksibilitet.
Så længe vi har gensidig respekt og god kommunikation, finder vi som regel en løsning, der fungerer.
Hvis afbud eller udeblivelser sker gentagne gange uden besked, kan det dog få betydning for, hvordan vi fortsætter samarbejdet.
Er der ventetid?
Det kan variere, hvor hurtigt du kan få en tid. Nogle gange har jeg plads med kort varsel – andre gange er der lidt ventetid. Det afhænger både af dine ønsker og af, hvordan min kalender ser ud lige nu. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre nærmere – helt uforpligtende. Jeg svarer ærligt og gør mit bedste for at finde en løsning. Hvis jeg ikke har plads, hjælper jeg dig gerne videre, hvis du ønsker det.
Hos mig er det vigtigt, at det føles rigtigt for os begge – både for din skyld og min.
Hvem er rådgivningen for?
Rådgivningen er til dig, der er forælder til et barn eller en ung, som har det psykisk svært uanset alder og uanset om dit barn er i behandling eller ej.
Jeg arbejder bl.a. med forældre til børn og unge, der kæmper med selvskade, spiseforstyrrelser, angst, depression, følelsesmæssig overbelastning, lavt selvværd eller konflikter i hjemmet eller andre former for mistrivsel.
Uanset hvor du er i processen, tager vi udgangspunkt i din situation og tilpasser rådgivningen til dig. Du behøver ikke stå alene.
Kan jeg få en gratis indledende samtale?
Jeg tilbyder altid en kort, uforpligtende telefonisk samtale, hvor du kan stille spørgsmål og mærke efter, om det føles rigtigt for dig. Det er vigtigt for mig, at vi har en god kemi og at du føler dig mødt og tryg allerede fra starten. Samtalen giver os også mulighed for at vurdere, om jeg er den rette til at støtte dig, og om min tilgang passer til det, du har brug for.
Booking og betaling – sådan foregår det
For at booke en tid ringer du til mig.
Vi aftaler en tid sammen, enten i forbindelse med en indledende samtale eller efterfølgende, hvis du vælger at starte i forløb.
Uanset om du betaler fra gang til gang eller vælger et klippekort med flere sessioner, finder vi en ny tid efter hver samtale. Det giver fleksibilitet og plads til at forløbet tilpasses din proces.
Betaling sker via bankoverførsel og betales inden hver samtale.
Tag det første skridt mod forandring
Det begynder ofte med en enkelt samtale. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller hvis du vil høre mere om, hvordan jeg arbejder.
Jeg svarer, så hurtigt jeg kan og helt uden forpligtelse.

