
Personlig tilpasset terapi
Personlig tilpasset terapi
Jeg tilbyder personlig terapi online eller med fysisk fremmøde, alt efter hvad der passer bedst for dig.
Samtalerne kan tilpasses din hverdag med fleksible tider, og onlinemuligheden giver dig adgang til støtte, uanset hvor i landet du bor.
Når levet erfaring møder faglighed, opstår ægte forståelse
Jeg tror på, at vi finder vejen sammen gennem samarbejde, tryghed og respekt. Samtalerne foregår i et rum, hvor du ikke behøver at skjule noget. I stedet undersøger vi, hvad der gør ondt, hvad der fylder, og hvad du gerne vil opnå med terapien. Vi ser på, hvordan dine reaktioner og mønstre er blevet formet. Ikke for at dømme, men for at give dig mulighed for at forstå dig selv bedre og begynde at handle på måder, der støtter dig.
Jeg kombinerer faglig viden med egne erfaringer med psykisk smerte. Det giver mig en særlig forståelse for, hvordan det kan føles indefra og en sensitivitet og respekt for dét, du står i. Jeg tror også på, at det er vigtigt at kunne rumme alle følelser også dem, vi har lært at skubbe væk. Ingen følelse er farlig i sig selv. Mange af os har fået indtryk af, at nogle følelser er forkerte, skamfulde eller uvelkomne. Derfor udvikler vi forsvar og overlevelsesstrategier, som hjælper os med at håndtere det svære.
I samtalerne arbejder vi med at forstå, hvad der ligger bag det, du oplever så du kan opnå større selvforståelse og finde mere omsorgsfulde måder at være med dig selv på.

Personlig terapi
Nogle gange ved vi præcis, hvad der gør ondt, som depression, angst eller problemer i nære relationer. Andre gange er det mere en indre uro, en følelse af at være overvældet eller bare et behov for at tale med nogen. Uanset hvad du står i, er der plads til det her. Jeg tilbyder personligt tilpassede samtaler, hvor vi sammen udforsker det, der fylder med nærvær, respekt og ro.


Selvskaderådgivning
Her får du hjælp til både direkte selvskade som fx cutting og indirekte selvskade som spiseforstyrrelser, herunder anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning. Jeg tilbyder personlige samtaler, hvor vi sammen udforsker det, der ligger bag adfærden og arbejder mod større selvforståelse og nye måder at håndtere det svære på.
Du er ikke i stykker. Du er i smerte
Og det gør en forskel at kende den forskel
Når livet gør ondt, kan det føles som om noget er galt med én. Som om man er i stykker og ikke kan repareres. Mange jeg taler med, beskriver en grundfølelse af at være forkert, defekt eller ødelagt. Det er en tung byrde at bære, og den kan gøre det svært at tro på, at noget kan ændre sig. Men at være i smerte er ikke det samme som at være i stykker. Smerte opstår af noget. Den har en historie formet af det liv, du har levet, de relationer du har været i og de måder, du har lært at klare dig på. Når vi sammen begynder at forstå, hvor smerten kommer fra bliver det muligt at møde den på en ny måde. At kende forskel gør en forskel. For der er håb i at vide, at du ikke er i stykker, du er et menneske i smerte.
Hvordan foregår en personlig samtale?
Her finder du svar på almindelige spørgsmål om min terapi, så du hurtigt kan få klarhed og tryghed.
Kan jeg få terapi online, uanset hvor jeg bor?
Ja, min onlineterapi er tilgængelig for dig uanset hvor, du befinder dig.
Hvor lang tid varer en typisk samtale?
En personlig terapisamtale varer som regel omkring 90 minutter, men tilpasses altid dine behov og dit tempo.
Ved samtaleforløb for selvskade består sessionerne både af en samtale og en opfølgning. Du kan læse mere om dette under Selvskaderådgivning. Varigheden af samtale og opfølgning varierer efter behov, men en session svarer til tre timer.
Hvordan sikres fortrolighed under samtalerne?
Jeg følger strenge etiske retningslinjer og bruger sikre platforme for at beskytte din fortrolighed.
Kan jeg ændre eller aflyse en aftale?
Ja, jeg tilbyder fleksible muligheder for at ændre eller aflyse dine tider med passende varsel.
Tag det første skridt mod forandring
Det begynder ofte med en enkelt samtale. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller hvis du vil høre mere om, hvordan jeg arbejder.
Jeg svarer så hurtigt jeg kan og helt uden forpligtelse.

